30 april 2011

Someday: Forår i luften


Foråret er virkelig kommet til Danmark nu. Det var helt tydeligt da jeg idag var en tur i Vorup Enge i Randers, hvor bladene på træerne er sprunget ud. Og sikke dog et vejr. Godt nok var der vist kun 13 grader, men jeg var nødt til at tage trøjen af på et tidspunkt. Det hele beviser bare at sommeren er nær :) og jeg glæder mig allerede.
Rigtig glædeligt forår til alle.

Nyeste kreation: Bagbeklædning til IKEA reoler


I min stue har jeg to IKEA reoler som rumdeler, så vi både kan have spiseplads og kontor i samme rum. Men i det at reolerne stod ud i rummet, kunne man se mappernes og bøgernes åbning på den anden side. Jeg syntes ikke personligt at det var mega flot at se på, så jeg fik min mand til af skære nogle plader der passede i hvert rum, og dem beklædte vi med tapet, sådan at vi nu har en kreativ reol med forskellige inddelinger. Jeg synes det er blevet meget velfungerende og ganske pænt.
Så hvis du står i samme situation som jeg gjorde, kan jeg kun anbefale at gøre mig kunsten efter.

29 april 2011

Nyeste kreation: Turkise øreringe


Hvad siger I?? Lige klar til sommerens fester og konfirmationer.

27 april 2011

Mere Primetime...

Sidder midt i min opgave om Primetime Kvinder, og nu skal jeg bare have besvaret et spørgeskema, jeg har kreateret i andledningen. Så hvis du er en Primetime Kvinde (40 til 70 år) er du meget velkommen til at besvare det på dette link.
Jeg takker på forhånd :)

26 april 2011

Someday: Båldag i påsken


Hvad er bedre end en dag med bål, til lige at slutte påsken af med. Lækkert. Vi fik marineret kylling og kogte kartofler i flødesauce. Til dessert stod den på blåpandekager med is (selvfølgelig) og diverse bær. Dagen foregik i haven med vandkamp osv, og sluttede af med en omgang krokket. Super hyggelig 2. påskedag!

11 april 2011

Someday: Ud i det blå (og grønne)

Sikke dog et fantastisk vejr vi har haft de sidste par dage. Det er lige til en tur i skoven, og her kan man rigtigt se alle blomsterne er ved at springe ud. Det er bare skønt. Her er i hvert fald lidt billeder fra min tur i det grønne.


08 april 2011

Primetime Kvinder

Nu kommer tiden, hvor jeg skal til at skrive hovedopgave. Jeg har valgt at skrive om Primetime Kvinderne, da jeg synes de har gang i noget mega spændende. Det er klart at reklamebureauerne skal begynde at henvende sig mere til dette segment, da de jo sidder 75 % af den danske formue. DE HAR PENGENE. Og vil man sælge noget, må man sælge det til dem, der har pengene. Og nu kan man jo spørge sig selv, hvad en pige på SU finder så spændende ved disse kvinder, og jeg er helt klar over at det er lidt mærkeligt. Men de er nu lidt seje, og jeg ser mega meget op til dem. De har overskud og penge på kontoen. Hvem vil ikke også gerne have det? Især når man ikke har meget andet end en SU. Derfor er det altså min klare holdning, at man skal til at klemme ballerne sammen, og se at vende skuden 180 grader, og så lave nogle reklamer, der henvender sig til disse kvinder.