27 februar 2014

Rabat hos CoolBaby.dk

- Junior skal forkæles…

Fixoni - Stribet heldragt, blå

Carters - Sommer sæt, Haj

Cadeau - Vestsæt gråt m. bukser

Jeg har netop lige bestilt disse tre lækre sæt tøj fra www.coolbaby.dk. De har i øjeblikket et tilbud til MyFirstDeal, hvor man kan få 50 % - altså købe for 600 kr. og betale 300 kr. Så det tilbud har jeg benyttet mig af.

Vi har i dette forår 4 fester vi skal til. 2 bryllupper, et guldbryllup og et diamantbryllup. Så fint tøj skal der til. Er de sidste sæt ikke bare fantastisk! Det glæder jeg mig virkelig meget til at se i virkeligheden. Han bliver så fin!
Desuden skulle han også lige have lidt her til sommer. Det er også lidt sejt det sæt med hajen på.

Kunne du også tænke dig, at shoppe til halv pris, så følge dette link: http://myfirstdeal.dk/deals/coolbaby_gavekort
MyFirstDeal har også i øjeblikket tilbud på Silly U kasser og jeg har godt nok også overvejet om ikke også det var nogle junior skulle have. Men det overvejer jeg stadig...

God shopping!

12 februar 2014

Blekage

- uden bleer men med masser af smørcreme…







Jeg har jo lovet opskriften på min fine (efter min mening) blekage. Den blev lavet som en ble, da invitationen så sådan ud, men man kan lave den fuldstændig som man lyster. For eksempel så hedder den originale kage Mickey Mouse-kage. Så det er jo op til en selv.

Ingredienser (1 kage med ca. 20 stykker)
Bunde:
4 æg
4 dl sukker
3 dl hvedemel
2 dl kartoffelmel
4 tsk bagepulver
2 dl varmt vand

Fyld:
Hindbærmarmelade (eller din farvorit marmelade)
En portion smørcreme eller kagecreme

Smørcreme:
100 g smør
2,5 dl flourmelis
2-3 spsk mælk
lidt blå konditorfarve

Pynt:
Hvid krymmel i to forskellige størrelser

Fremgangsmåde:
Smør en lille bradepande (jeg brugte engangs) og drys med rasp. Pisk æg og sukker skummende. Bland hvedemel, kartoffelmel og bagepulver sammen og sigt det forsigtigt ned i æggesnapsen. Rør det varme vand i og fordel dejen i formen. Kagen bages i ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter.
Når kagen er bagt færdig skal den køles helt af på en rist. Herefter deles kages i tre lige store stykker.
På det nederste lag kommes marmelade og på det øverste lag en portion smørcreme eller kagecreme.
Jeg brugte smørcremen i samme blå farve som ovenpå, men det kunne have været meget fedt med en anden farve i midten. Smørcremen kunne bruges da jeg lavede kagen dagen i forvejen. Med kagecremen havde det ikke kunne lade sig gøre.

Så skal der pyntes. Først skærres de to nederste hjørner af til ben og herefter dækkes kagen med smørcreme. Til sidst skar jeg en lille kant ned i kagen som streger og inde i dem lagde jeg den lille krymmel. Den store krymmel lavede jeg som en sløjfe. Og done!! En kage som mange kan lide i begrænsede mængder, da smørcremen er meget tung. Men flot det er den!

11 februar 2014

Mormor hæklerier

- og dygtig er hun…












Dette indlæg handler om min mor - Juniors mormor… Lige så længe jeg kan huske har hun hæklet alle mulige lækre ting. Halstørklæder, sjaler, trøjer og meget andet. Specielt til hende selv. Men nu er der kommet en lille ny i familien, så nu skal jeg love dig, at der bliver lavet ting til lillemanden. Og vi klager ikke, for det er bare nogle super fede ting hun får kreeret. Giraffen fik han den dag han kom til verdenen, sammen med en suttekæde med samme girafhoved.
Skoene og hagesmækken fik han lige her i weekenden og de er bare super fede.
Trøjen er faktisk en je har bedt hende om at lave og den kom hun så med til ham i dåbsgave. Så det er virkelig dejligt med sådan en mormor, der kan kreerer lidt af hvert :)

Tak mor!!

God dag til alle...

08 februar 2014

Lørdag efter mit hoved

- Ren afslapning og hundehygge…




Vi har i dag haft besøg af en gammel kammerat og hans bulldog. Den og Nala hyggede sig bare helt vildt. Der er intet der slår når hunde leger sammen - de bliver bare trætte på en helt anden måde end når vi leger med dem.
Men da drengene så gik en tur med hundene så kunne jeg få tid til at bage fastelavnsboller. MUMS… Sådan en omgang med en god kop kakao til - så er eftermiddagen redet.
Manden kom igår hjem med en stor buket blomster til mig. Han mente det var fortjent når jeg nu går hjemme med junior. Så stort tak til min dejlige mand. De er sååå fine!

07 februar 2014

Nyt på bloggen

- hvad synes I?


Bloggen har fået nyt logo/ ny top. Hvad synes I? Er det ikke meget cool, eller var I mere til den gamle stil…
Jeg har lavet det i photoshop ud af en masse af de billeder I også har set her på bloggen. Jeg er vild med det, og det håber jeg også I er...

God dag!

02 februar 2014

Hjemmelavede tortillas

- og aldrig køber jeg dem færdige…




Jeg er i sådan et spare mod i øjeblikket - måske fordi vi lige har brugt virkelig mange penge på barnedåb. Så derfor skulle der i denne uge findes opskrifter, som ikke kostede alverden. Det førte til hjemmelavede tortillas, hvilket jo bare ikke koster noget ud over lidt tid. Og så smager de bare dobbelt så godt, som de købte tortillas. Så det kan kun anbefales at prøve.

I får lige opskriften her - jeg fandt den på Foodinmybelle.

Ingredienser (6 stk.):
5 dl hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 tsk olie
2 dl varm mælk

Bland mel, bagepulver, salt og olie sammen og hæld mælken langsomt i. Det hele æltes i ca. 2 minutter i en røremaskine eller på et melet bord. Sæt dejen til at hæve i ca. 20 minutter.
Del herefter dejen i 6 lige store dele og lad det igen stå og hæve i 10 minutter.
Så skal der rulles - og her skal de rulles HELT tyndt. Man må meget gerne kunne ane bordet igennem dejen.
Hver pandekage lægges på en tør, varm pande og bages i ca. 40-60 sekunder på hver side alt efter varme.

Så er der lækre tortillas! Vi havde en rest chili con carne tilovers fra dagen før, og det passede perfekt i som fyld. Men ellers kan man jo fylde dem med lige hvad man har lyst til. Kun fantasien sætter grænser.

Velbekomme!