30 oktober 2011

Søstrene Grene til Randers

Længe ventet er Søstrene Grene endelig kommet til Randers - og sjovt nok kommer den selvfølgelig først nu, hvor jeg er flyttet fra Randers. Men pyt, kører jo forbi alligevel. Butikken åbnede lige her i fredags, og jeg skulle da lige ind forbi og se hvad de havde. Og det er jo en skøn butik med små nips til billige penge - det er noget jeg kan lide. I denne omgang købte jeg noget af det fineste mønsterpapir jeg længe har set. I hele fire forskellige mønstre. Se bare... Er de ikke fine??


Nu er det store spørgsmål bare, hvad jeg skal lave med dem. Men jeg tror de skal bruges til at dekorer nogle flere kasser, til alt mit nips og andet småtteri. Men jeg vil i hvert fald gerne anbefale jer, at kigge forbi Søstrene, for de har skønne sager - og nu er der jo heller ikke længe til jul . . . .

Café á la Marie - Nu på Facebook

Hej alle sammen,

Nu kan I også følge min blog på Facebook, hvor der er opdateringer fra bloggen og måske lidt lækkerier fra andre gode blogger. Så bare tryk synes godt om her til højre og så får du automatisk de nyeste indlæg herfra.
Skriv også meget gerne ønsker på væggen til mig, med det i kunne tænke jer at læse om når det omhandler kreativitet - både med papir og med æg :)

Jeg glæder mig til at se jer derinde..

www.facebook.com/cafealamarie

Café Cake - Bastogne

Jeg har altid overvejet om det overhovedet var muligt at lave sine egne bastogne småkager - og det kan det sørme. Jeg fandt en opskrift på nettet som jeg lige gav mit eget lille pust og vupti - en hel fin portion Bastogne småkager. De er dog lidt hårde, men de smager fantastisk.
Den går helt sikkert godt til kaffen og måske man skulle pakke dem fint ind og bruge dem som værtindegave...

Hvis opskriften er noget der kunne interessere, så kommer den nok senere. Skriv i kommentarfeltet at den ønskes, så skal jeg nok skynde mig... :)

Rigtig god morgen til jer alle..

29 oktober 2011

Café Cake - Franske makroner

Endelig... Så fik jeg taget mig sammen til, at lave disse smukke franske specialiteter. Det gik måske ikke helt som det skulle, men de smager godt - og så gør øvelse jo mester, så jeg er sikker på at næste portion nok skal blive god.


Jeg lavede dem kun i lilla, men planen er også at de skal laves i orange. Hvad siger I til dem??? Er de ikke fine? Jeg synes i hvert fald det er ganske godt gået af at være min første gang.

Er det noget du er interesseret i? For så kommer opskriften her...

Makroner
100 g smuttede mandler
150 g flormelis
75 g æggehvider (svare ca. til 1,5 bæger med past. æggehvider)
1 knsp. salt
50 g sukker
pastafarve - her lilla

De smuttede mandler tørres i ovnen i ca. 15 minutter ved 175 grader, og males herefter til mel i en foodprocesser. Mandelmel og flormelis blandes sammen.
Pisk æggehviderne stive med salt og pisk sukkeret i lidt af gangen til en tyk og glat masse. Tilsæt herefter pastafarven og vend forsigtigt melet i. Det er vigtigt at massen ikke er for tyk, men må heller ikke være for tynd så den flyder ud. Fyld massen i en sprøjtepose med glat tyl og sprøjt den ud på en bageplade med bagepapir i små cirkler på ca. 4 cm i diameteren. Der skal være 2 cm mellemrum imellem hver. Kagerne skal stå og tørre i en halv til hel time ved stuetemperatur (dette glemte jeg - så måske er det derfor det ikke gik helt som det skulle).
Varm ovnen op til 180 grader og sæt pladerne ind. Skru straks den til 140 grader og bag de små makroner i 12-15 minutter. Lad dem afkøle og læg derefter evt. bagepapiret på et fugtigt viskestykke, hvis makronerne sidder fast. Herved løsner de sig.

Hvid chokoladecreme
0,5 dl fløde
100 g hakket hvid chokolade
50 g smør
smag og pastafarve

Kog fløden op og tag den straks af varmen. Rør chokoladen i og når det er smeltet, røres smørret i. Tilsæt herefter en ønsket smag og pastafarve. Jeg brugte purrede blåbær og lilla pastafarve - men det gjorde desværre at cremen blev lidt for flydende, så sørg for ikke at komme for meget væske i. Lad cremen afkøle.
Vend halvdelen af makronerne med bunden opad og fyld cremen på ved hjælp af en sprøjtepose. Placer resten af makronerne ovenpå.

Sådan - så er der lækre kager til kaffen.

De orange jeg også skal have lavet bliver med revet appelsinskral i cremen, og hvis jeg skulle lave dem lyserøde, kunne de jo blandes med nogle purrede bær eller marmelade. Lad her fantasien sejre..

Rigtig god fornøjelse.

26 oktober 2011

KUSMI THE

Nu er det vist på tide at jeg skriver herinde igen. Grunden til det lange fravær, skyldes at min mand og jeg endelig er flyttet i hus. Vi har fået et skønt hus i Gjern med skoven som baghave. SKØNT! Så det er grunden. Nu er vi så ved at være på plads så det er virkelig skønt.

Idag ligger jeg så på langs. Ved ikke helt hvad jeg fejler, men det må vist være en omgang influenza jeg har fået, får er i hvert fald ikke helt frisk. Men på trods at det skal jeg lige lave et indlæg til min blog, og da jeg nu er syg, så tænkte jeg at jeg vil lave et indlæg om fantastiske varme drikke til den syge hals. For det er jo altid lige det man har brug for - en kop rygende varm kop te eller en kop lækker kakao. For et stykke tid siden besøgte jeg en helt fantastisk hjemmeside, der hedder Himmelfryd. Denne butik har alt i nips og søde sager - lige til at købe at sætte ind i sit nye hjem ;). Men de har også te - KUSMI the, og her kunne jeg altså ikke holde fingrene fra det - det skulle prøves nu. Så jeg købte en variant med Spicy Chocolate og en anden med 4 Fruits.
De er begge virkelig gode, men min favorit er den med Spicy Chocolate. Den er virkelig lækker og er sådan lidt juleagtig. Så den kan sagtens anbefales.

Så kig ind forbi Himmelfryd. Det er jeg sikker på du bliver fristet.