25 november 2013

Julegotter

- Besøg af dejlig veninde…











Havde i går besøg af en dejlig veninde til vores årlige tradition, hvor vi laver julegotter og dekorationer.  Og i år stod den på pebernødder, havregrynskugler og brunkager. Sidste år lavede vi også en omgang havregrynskugler, men vi kunne simpelthen ikke huske opskriften, så vi fandt en anden og lavede lidt om på den sådan som vi nu synes den skulle være. Og resultatet er blevet godt! Her er opskriften:

Havregrynskugler
50-100 stk. (alt efter størrelse)

350 g blødt smør
350 g havregryn
6 spsk kakao
250 g sukker
Pynt: kokos

Bland de tørre ingredienser sammen først og tilsæt derefter det bløde smør. Form derefter dejen til kugler og tril dem i kokos. Opbevares på køl.

Super nemme og meget lækre! Hemmeligheden ved gode havregrynskugler må være smør. For det er smørret der gør'et… :)

Brunkagerne er lavet efter Dr. Oetkers opskrift og pebernødderne er efter Claus Meyer, fra hans bog Almenak Julemad. Det hele er blevet super lækkert, så nu kan julen bare komme an!

22 november 2013

Instagram siden sidst







Juletiden har nærmet sig i vores lille hjem. Der er blevet lavet marengskys og vaniljesmåkager, læst Femina fyldt med jul, har nyt min lille dreng, lavet juledekorationer og tilbragt tid i sofaen med en god bog. Er i gang med Hævnens Gudinde af Sara Blædel, men det tager lidt tid når junior også skal passes. Men ellers er det præcis som tiden op til jul skal tilbringes...

21 november 2013

Smårollinger

- Børnetøj i Bilka…


 Jeg er nødt til lige at komme med et lille tip. Hos Bilka kan man købe dette fine tøj til små penge i øjeblikket. Og så gør det jo ikke noget, at det er i uld/bomuld. Du kan finde det på deres hjemmeside her.


Mos, gran og kogler...

- Lidt kreativt inden julen træder ind.









Har i dag fået færdiggjort mit projekt "Adventskrans og kalenderlys", og jeg er godt tilfreds med resultatet. Det eneste jeg gerne ville have lavet om, er at have fundet et endnu større kalenderlys, da det er lige i underkanten til den store krans. Men pyt! 
Projektet startede i torsdags, da de på arbejdet havde arrangeret at en blomsterbinder skulle komme og vise os, hvordan vi kunne lave vores kranse. Men jeg gik dog i en lidt anden retning, end det hun havde lagt op til. Var også med til blomsterbinding sidste år med samme blomsterbinder, og dem synes jeg bare var super fede, så det blev i stedet i denne retning. Og så havde jeg ikke helt det store brug for at lærer noget nyt, når jeg havde junior med.

Nu tror jeg bare jeg skal have lavet en ekstra juledekoration med udskiftelige lys i, men ved stadig ikke helt hvordan den skal laves.

13 november 2013

Juleønsker til junior

- Han skal jo også mærke det er jul <3

Mimbo Jimbo bøger af Jacob Martin Strid evt fra Saxo.com // Octopus Music Mobile fra Ferm Living // Legegulv med tal evt fra Smartkids.dk // Schylling Hot Air Ballon uro evt fra Børnebiksen.dk // Tree Lamp fra Ferm Living
Julen nærmer sig og familien begynder så småt at spørge efter ønskeseddel til junior. Jeg har været igang med at finde en del frem i forbindelse med barnedåben, så derfra har jeg udvalgt noget, som jeg mener måske er bedre som juleønsker. Så her er et lille udvalg.
Jeg er helt vild med Jacob Martin Strids bøger generelt, men synes bøgerne om Mimbo Jimbo er bedre til de helt små børn. Jeg ønsker mig også resten af hans bøger til ham, men det bliver så nok enten senere eller i dåbsgave.
Så er jeg også meget stor fan af Ferm Living. De laver nogle mega fede ting til børneværelset, og her er det blandt andet trælampen og blæksprutten med musik i jeg ønsker mig til Junior.

Det bliver så spændende med vores første jul som hel familie. Jeg glæder mig i hvert fald.

11 november 2013

Goddag og farvel...

- en meget mærkelig weekend!







I fredags fik vi en lille grandfætter i familien. En skøn lille dreng, som vi glæder os rigtig meget til at møde senere i dag. Søndag var vi nede og sige farvel til et kært familiemedlem, efter han havde fået en hjerneblødning. Så som man godt kan hører, så har vi haft en meget mærkelig weekend. Ens glæde bliver lynhurtigt vendt rundt.
Da vi kom hjem bagte jeg gulerodskage, for at få ledt tanker på noget andet, og tændt op i en masse stearinlys. Her er der tændt op i min lysestage fra Bloomingville, hvor der er sat grene fra vores træ i haven i. Ved desværre ikke, hvad træet hedder.
Kagen er fra Sødt, Sådan!, som jeg tidligere også har skrevet om. Desværre så mislykkede cremen lidt, men den smagte fantastisk alligevel. Så pyt! Så hvis jeg ikke allerede har gjort det, så kan jeg godt anbefale den bog, da jeg virkelig synes det er nogle lækre opskrifter der er i.

HUSK at nyde livet og hinanden så længe vi har det og dem. En dag er det helt sikkert slut! Det er det eneste vi kan være hundred procent sikre på.

08 november 2013

Vaniljesmåkager

- Dem bliver man afhængig af!






Efter at have siddet og studeret CookieCrumbles blog, der er fyldt med lækre opskrifter, faldt jeg over nogle helt fantastiske småkager. Hun kalder dem Vanilla Biscuits men dem jeg har lavet opskriften efter hedder Amlys vanillekager. Jeg har nemlig lavet dem efter den originale opskrift fra Dr. Oetkers julehæfte nr. 8. Jeg lavede dem også sidste jul, så vidste at de ville være en succes at lave igen, da jeg så dem på CookieCrumbles blog. I kan se CookieCrumbles version her.

Og sandt nok, så blev de en succes - for jeg fik ikke dejen i fred for min mand, der nær havde spist det hele inden det var kommet ind i ovnen. Men jeg fik dog lavet en god lille stak alligevel.

Kunne du også tænke dig at gøre kunsten efter, så er opskriften her:
(ca. 150 stk.)
375 g smør
250 g sukker
2 æggeblommer
1 vaniljestang
1 tsk. vaniljesukker
1/4 tsk. hjortaksalt
500 g hvedemel

Rør smør og sukker sammen og tilsæt æggeblommerne. Hak vaniljestangen fint. Bland mel, vaniljesukker og hjortaksalt og kom den hakkede vaniljestang i. Ælt smør- og melblandingen sammen og lad herefter dejen hvile 30 minutter i køleskab (jeg kom til at lade den stå i køleskabet for længe, så den blev helt hård, så 30 minutter er passende).
Tril dejen i små kugler på størrelse med en 2 krone og tryk dem flade med en gaffel. Her er et godt tip, at duppe gaflen i mel i mellem hvert tryk, da de ellers hænger fast i gaflen.
Bag kagerne i 7-8 minutter ved 180 grader varmluft til de er gyldne. Afkøl på en bagerist og opbevar i køleskabet.

Jeg tror folk vil mene, at det er en julesmåkage, da den minder lidt om vaniljekranse uden "hullet". Men jeg har nu alligevel besluttet mig for, at vi også skal have disse til barnedåben.
Prøv dem - du vil ikke blive skuffet!

BabyDan lagersalg

- og der kan virkelig spares mange penge.




Der er lagersalg hos BabyDan i Låsby i dag og i morgen. Jeg var afsted med en fra mødregruppen og her fik vi gjort nogle virkelig gode kup. Jeg købte blandt andet en ny madras til barnevognen og lagen dertil samt tremmesengen også. Så det var super lækkert. Madrassen kostede blot 100 kr, hvor den i butikkerne ligger til omkring 400 kr. Og lagnerne stod til 5 stk. for 100 kr.. Ved ikke helt hvad de koster normalt, men jeg er i hvert fald sikker på, at jeg har sparet mange penge.
Så hvis du skynder dig, kan du også nå det endnu. Det er i dag fra 13 til 18 og i morgen fra 10 til 15.

God fornøjelse :)

07 november 2013

Hot mama!

- Med skønt udvalg af tøj





Billeder fra Mamalicius' hjemmeside - her kan kjolen også købes.

I tirsdags var der Mamalicius Night i Bestseller i Silkeborg, og her var jeg afsted med en veninde. Der var 10 % på hele butikken og det kunne man jo lige så udnytte. For selvom jeg ikke er gravid mere, så ville jeg gerne have noget ammevenligt tøj og så eller bare noget helt almindeligt tøj. 
Jeg endte med at købe et par jeans, en ammevenlig kjole og så for at det ikke skal være løgn, så også en graviditetskjole - det er den I kan se herover. 
Det er en multifunktionel kjole der kan bæres på fire forskellige måder, og så er den med skræk i stoffet, så når man har den på, og man ikke er gravid, så gør det ikke spor. Man kan nemlig ikke se at det er en graviditetskjole. 
Så nu er jeg klar til julefrokost på arbejdet - man må jo gerne være lidt hot, selvom man lige har født et barn!

Marengskys

- og jeg kan ikke få armene ned.







For første gang har jeg nu lavet perfekte marengskys - præcis som min mor lavede dem. Med en sprødhed på ydersiden og lækker karamel indeni.
Kyssene skal bruges til barnedåben, og jeg havde brug for lidt øvelse inden. Men efter at jeg har fulgt Cecilie Sofie Svenssons opskrift fra Sødt, Sådan!, så lykkes det i første forsøg. Derfor har jeg lidt svært ved at få armene ned i begejstring. Jeg lavede dem i lyseblå så de passer til barnedåben.

Opskriften er som følger - venligst lånt fra ovenstående bog.
4 store æggehvider (stuetemperatur)
180 g sukker
80 g flourmelis
1 spsk vaniljesukker

Tænd ovnen på 120 grader varmluft. Pisk hviderne stive, så de laver toppe, der kan stå selv. Det er vigtigt at skålen er helt ren og tør. Tilsæt sukkeret en spiseskefuld ad gangen i mens du pisker. Rør halvdelen af flourmelis og vaniljesukkeret i på samme måde. Når marengsmassen er helt glat og skinnende, vender man det sidste flourmelis og vaniljesukker i med en dejskraber. Dejen sprøjtes ud med en sprøjtepose/frysepose på to bageplader med bagepapir. Kyssene skal være 3 cm i diameter.
Sæt marengskyssene på de to midterste riller i ovnen og skru straks ned på 80 grader. Bag dem i en time og sluk derefter for ovnen og lad dem stå og tørre i ovnen til de er helt tørre (det tog cirka to-tre timer for mig).
Marengskyssene opbevares i lufttætte beholdere ved stuetemperatur.

Glæd dig. De smager fortryllende!