Viser opslag med etiketten Rejse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rejse. Vis alle opslag

14 august 2013

Bornholm, Bornholm, Bornholm


















Ferien startede fantastisk med den skønne Far til Fire sang i højtalerne, da vi kørte ind på skovgrunden med vores lejede sommerhus. I området der kaldes for Dueodde og med træer hele veje rundt (lige et sted for Nala) boede vi i et fint lille sommerhus med kun de mest nødvendige ting, hvilket også var fint, for vi var der stort set kun om aftenen og til morgenmad. Herefter gik turen ud på opdagelser hver dag, så vi har fået set hele Bornholm!

Bornholm er en dejlig ø, men havde godt nok regnet med at, skulle bruge mere tid på at se de forskellige ting end vi gjorde, men det kunne jeg jo bare have tænkt mig til - øen er jo ikke særlig stor. En times kørsel var det længste sted væk, så det var ikke galt.

Vi havde kørt på nok en af sommerens varmeste dage, så da vi endelig kom frem stod resten af lørdagen på stranden. Herefter blev aftensmaden nydt på Restaurant Æblehaven i Snogbæk, hvilket var en stor succes. Vi spiste ude hverdag, så vi har smagt lidt af hvert. Æblehaven var super lækker, men til prisen synes vi, at man også kan finde andre steder der laver lige så god med til billigere penge. Men det var absolut en oplevelse jeg ikke vil være foruden.
Om søndagen var vi en tur i Gudhjem, hvor vi kort så byen og herefter tog et skib ud til Christiansø, hvor vi blev fulgt rundt af Søren Sillehoved (en foredragsholder, som virkelig kan fortælle levende). Hvis ikke vi havde været med ham rundt, så tror jeg ikke vi havde fået helt så meget ud af Christiansø som vi fik. Så hvis man skal der over (eller til andre turistattraktioner på Bornholm), så kan det anbefales at finde en dag, hvor han fortæller - de halvtres kroner var godt givet ud.
Mandagen gik med Hammershus, hvor vi også var ude og sejle fra Hammer Havn, så vi kunne se Hammershus fra vandsiden af.
Tirsdag var en lidt mere slap-af dag. Vi startede ud med rundvisning på en vingård - Vingården Lille Gadegård - og her fik drengene lov til at smage på de forskellige vine der blev fremstillet der. Bagefter var drengene ude og spille golf - Morten havde ikke prøvet det før - og vi piger tog en tur til Rønne imens og shoppede lidt.
Onsdag var vi hele dagen i Svaneke og så alle deres specialiteter. Om aftenen var vi på Hummer Hytten, for vi skulle jo prøve hummer. Jeg vil dog sige det sådan, at det aldrig bliver min yndlingsret. Men nu er det da prøvet.
Torsdag regnede det det meste af morgenen, så da det endelig holdte op, tog vi en tur til Døndalen og så vandfaldet. Blev måske lidt skuffet over størrelsen, men ok - vi er jo i Danmark.
Fredag skulle vi have ryddet op, så vi var klar til lørdag morgen, men vi nåede også lige forbi Røgeriet i Snogbæk og Dueodde Strand. Sandet og vandet her er virkelig lækkert.!

Helt generelt havde vi en skøn uge, som gerne kan gentages engang. Til den tid bliver det nok i september, så vi kan få lov til at plukke vindruer og trampe rundt i dem som man kun ser på film, når høsten sættes ind på Lille Gadegård.

04 maj 2013

Orihuela Costa

Nu er det efterhånden længe siden, at jeg har været en tur forbi bloggen, men der er også sket en del ting siden sidste indlæg. Blandt andet har vi haft en uges ferie i Spanien. Her havde vi lånt en lejlighed i Orihuela Costa, 45 km syd for Alicante. Super lækkert sted med flere pools og grønne områder. Vi følte begge at vi trængte voldsomt til ferie og så måtte vi hellere komme afsted nu, inden jeg kommer for langt hen i graviditeten.










Ferien blev planlagt sammen med et vennepar fra København. Det var godt nok begrænset, hvad vi kendte til hinanden inden - men det kom vi da til :). Os piger var begge meget enige om, at vi absolut ikke gad og lave mad, nu når vi endelig havde ferie, så, med undtagelse fra morgenmad og enkelte frokoster, spiste vi ude. Så er der ferie for mig. Maden stod blandt andet på tapas ved poolen og spareribs på den engelske pub. Vi boede lige midt i et englænder område, så det bar maden også stor præ af. Men det var hellere ikke dårligt.
Billedet af færgen, er faktisk en gammel færge der er blevet trukket op på land og lavet om til en restaurant. Den lå i Torrevieja, 10 minutter nord for lejligheden, men da vi havde lejet bil, som skulle afleveres tom for diesel, så kunne vi jo kører alt det vi ville. Maden ombord var efter min mening en blandet fornøjelse. Hvis man er til kød, så skal man helt sikkert vælge denne restaurant!! For kødet var en sand fornøjelse, og helt klart også det man betalte for. Det var så lækkert og mørt, at det var en drøm.  Jeg var bare ikke stor tilhænger af tilbehøret. Det var pommes og sovs (sovsen var super god) og så ikke mere. Jeg kunne måske godt lige have haft noget salat eller andet, som kunne pynte tallerkenen lidt, men det var der ikke. Så jeg fik Beef Filet med pebersovs og pommes. Men stedet var en oplevelse værd. Hvis man kommer der en dag, hvor det ikke regner, som det desværre gjorde for os, så må stedet være fortryllende.
En pludselig indskydelse en af dagene blev, at vi da måtte finde ud af, om der ikke blev lavet vin i området. Så vi kørte nord på og ledte længe og fandt enkelte små vinmarker, men ikke et sted med rundvisning desværre. Til sidst kørte vi til en moderne udgave af vingårde - det vil sige, at det var en fabrik. Men her fik vi da købt noget vin, som vi kunne have med hjem.
Vi piger havde på forhånd planlagt, at vi skulle have en dag med massage. Når man bære rundt på et barn værd, så må man godt!!! Og skønt var det. Efter længere tids søgen fandt vi endelig stedet, der bare lå i to minutters gåafstand fra lejligheden. Cocos hed stedet og det var altså også en oplevelse at komme ind her - især for drengene. Lyserødt over alt og højt hår er ingen overdrivelse. Men massagen var dejlig. Men når vi nu fik lov til dette så skulle drengene jo også noget - og det kan godt være vi begge venter vores første barn, men vi havde sandelig også to børn med på turen. For lige ved siden af lejligheden lå en kæmpe go-cart bane, og her blev der kørt om kap. Og drengene (for det var de) hyggede sig.

Helt generelt, så tror jeg ikke stedet her er besøgt for sidste gang. Især området ved lejligheden er super godt for børnefamilier. Så det kunne nemt være et sted man skulle besøge igen. Så det kan anbefales.

21 februar 2012

Montaña Mágica Lodge

Dette hotel er nok det mærkeligste jeg nogenside har set. Montaña Mágica Lodge er et hotel i Chile og er lavet i en hjemmebygget vulkan. Mega fed ide. Og godt lavet. Så det er helt sikkert et sted jeg skal opleve før jeg dør.



Foto: fra Google