25 juli 2013

Pakke modtaget




Woop :).... Der er kommet en pakke til mig, og den har jeg da nok lige glædet mig til at modtage. Har ønsket mig den længe, men min mand mente nu bare jeg skulle købe den til mig selv - dejlig mand! Det er tasken Elisabeth fra engelske Storksak i farven Walnut. Og den er bare super fed, og lever virkelig op til mine forventninger. Lækkert læder med masser af plads, både indeni og udenpå. Og så medfulgte der termoflaske holder, der kan holde en sutteflaske varm eller kold i op til 5 timer, en lille taske til nøgler og andre ejendele, som man ikke gider have til at flyde rundt over hele tasken, samt et pusleunderlag.
Jeg har allerede været ved at pakke lidt i den, for at se, hvor meget der kunne være der i. Og på billede to er der et stort babytæppe i, samt et sæt tøj til Junior, og pladsen er slet ikke fyldt ud endnu, så der er god plads.

Jeg er godt klar over, at denne taske er i den dyre ende af skalaen over pusletasker, men jeg holder nu på, at sådan en taske her vil jeg blive gladere for end en almindelig en fra fx Odder eller Emmaljunga. Og så kan den jo bruges efter barsel også (der er plads til en computertaske i den).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg takker, bukker og nejer for kommentarer :)