Som jeg tidligere har skrevet om, så har vi fået en hel masse brugt børnetøj, hvilket virkelig er lækkert, da det ellers er en dyr post. Jeg har brugt mine første dage af barslen på, at få det hele vasket, lagt sammen og lagt på plads i kasser med de forskellige størrelser. Det har taget sin tid, men er nu ved at være i bund. Udover dette har jeg et håb om, at få fyldt fryseren op med nemme ting til aftensmad og kager til barselsbesøgene. Jeg er velsignet med en dejlig mand, men har har ingen interesse når det kommer til køknet, så hvis jeg skal gøre mig håb om, at han vil lave noget mad, når junior kommer, så skal det være så nemt som muligt. Derfor må fryseren være løsningen.
Jeg har søgt forskellige steder på nettet om, hvad der kan være gode ting at have i fryseren, og er kommet frem til denne lille liste.
- Kødsovs til en nem omgang Pasta Bolognese
- Lasagne
- Frikadeller / fiskefrikadeller
- Tærter af forskellig slags
- Grov boller - må være super både når der kommer gæster og når man er sulten efter noget hurtigt
- Muffins til barselsgæster
- Småkager - har fundet den perfekte opskrift på amerikanske cookies på sarahskager.dk som helt sikkert skal prøves og derefter i fryseren
Nu må vi se, hvor meget jeg når. Jeg skal jo også lige nå middagsluren :), men mon ikke jeg kan få gjort lidt inden, hvis ikke han melder sin ankomst alt for tidligt.
Rigtig god dag til alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg takker, bukker og nejer for kommentarer :)