25 januar 2014

Barnedåbsforberedelser #3










Så er det dagen før dagen, at vi skal holde lille Juniors barnedåb. Så i dag har den stået på forberedelser i højeste gear. Udover den sædvanlige oprydning og rengøring, så er der blevet dåbskage, dækket borde og pyntet op.
Kagen består af en blekage, som jeg kalder den, og jeg må sige, at jeg er temmelig stolt. Den er bare blevet super flot efter min mening. Den består sådan set bare af nogle hjemmelavede lagkagebunder, hindbærsyltetøj og smørcreme. Opskriften skal I få senere… Og heldigvis, så var der også rester. Den skulle ligne invitationen og resultatet er ret godt. Du kan sammenligne her.

Borddækningen er forholdsvis enkel. Det er enkelte grene med stjerner og servietter, hvor vi har sat bordkortene på. Bordkortene er ret kreative efter min mening. Det er billeder, der er taget af alle gæsterne sammen med junior.

Men nu vil jeg i seng. Vi har en god, men lang dag foran os i morgen, så jeg kryber til køjs.

Nat nat..



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg takker, bukker og nejer for kommentarer :)