27 januar 2014

Dåbsdagen

- Og det var en helt fantastisk dag…





Som sagt, en helt fantastisk dag, med skønne mennesker og dejlig mad (hvilket der var rigelig af - men det er typisk mig :-) ).
Junior faldt i søvn i kirken efter første sang, så da han fik vand i hovedet blev han vækket og syntes absolut ikke det var sjovt. Men udover det, så tog han det rigtig pænt, og han faldt da også i søvn igen. Gæsterne kom med de bedste gaver til ham - kun en ting fik han dobbelt af, så det var ret flot.
Vi fik maden fra Kælderslagteren i Silkeborg hvilket kan anbefales. Det smagte skønt og der er både til madpakken og til aftensmaden i dag, hvilket jo aldrig er dårligt. Til kaffen var der blekage, hindbærsnitter (som farmor havde lavet), kyskager (som mormor havde lavet), småkager og chokolade. Jeg havde lavet to blekager, og selvom der var en del til overs, så tror jeg ikke det havde været nok med en. Så det var heldigt nok…

Alt i alt en helt vidunderlig dag, som Junior desværre ikke kan huske, men så må vi jo hjælpe ham med nogle billeder...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg takker, bukker og nejer for kommentarer :)