20 maj 2013

Must haves til Junior

Vi har været  på udkig efter lige præcis de ting vi ønsker os til den lille, når han kommer. En sød ekspedient fra Kære Børn gjorde os i hvert fald 10 gange klogere end vi var i forvejen, men vi har endnu ikke købt noget. Men indtil videre ser listen således ud:
FossFlakes ammepude // VOKSI pose Classic Grey Dots // Cybex Aton 2 autostol //
Emmaljunga Big Star Supreme Prince and Pricess // Storksak Elizabeth Black Leather pusletaske
Det er de ting, vi selv regner med at skal ud og investere i, så vi har det inden han kommer til verdenen.
Ammepuden har jeg læst med til, skulle være rigtig god og allergivenlig. Så vil jeg nok bare gerne have et betræk til den, så den ikke bare er kedelig hvid.
Voksi posen har vi talt lidt frem og tilbage om, hvorvidt denne var bedre end en lift. Men vi er blevet enige om, at denne har flere praktiske funktioner og muligheder for os. Og nu kommer han jo også til verden engang i september, så det bliver en kold verden han kommer til at gå i møde, så han skal kunne holde varmen.
FDM har kåret denne autostol til, at være bedst i test i 2012. Så er vi sikre på, at han kommer forsvarligt hjem fra hospitalet.
Vi har hele tiden snakket om, at vi skulle have en Emmaljunga Big Star Supreme barnevogn. Da vi så var en tur forbi Kære Børn i Silkeborg så vi denne udgave med drejehjul. Vi var en smule skeptiske i starten, men da vi så prøvede den, så var vi ikke i tvivl. Den er bare super lækker at køre rundt med. Nu bor vi godt nok lige op og ned ad skoven, men hjulene kan låses fast, så de ikke drejer, så jeg tror helt bestemt, at vi tager denne lækre vogn.
Til sidst skal der også være guf for mor. Og da jeg så denne pusletaske, så var jeg bare solgt! Flydt med de nødvendige ting en pusletaske skal have og så bare super lækker kvalitet, som kan holde i mange år frem - også når den ikke skal bruges som pusletaske længere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg takker, bukker og nejer for kommentarer :)