06 november 2013

Ekstra til ønskesedlen

På fredag udkommer Sara Blædels ottende bog om Louise Rick og Camilla Lind og det er helt sikkert en bog der skal på min juleønskeseddel. Er så vild med de øvrige bøger, at jeg kun kan krydse fingre for at finde den under træet i år.


Her er et lille uddrag fra bogen - lånt fra hendes hjemmeside:
Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gammel tid de døende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides.Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i Dødesporet. Det opdager Louise Rick – chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi – da hun skal finde en forsvundet dreng, som gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby.Efterforskningen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden.
Nu er der så ikke andet for, end at jeg skal skynde mig at få læst de tre sidste inden jeg kan begive mig igang med den ottende. Men de plejer at blive slugt - dog var det før min lille mand kom til verdenen og tager al min tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg takker, bukker og nejer for kommentarer :)