25 november 2013

Julegotter

- Besøg af dejlig veninde…











Havde i går besøg af en dejlig veninde til vores årlige tradition, hvor vi laver julegotter og dekorationer.  Og i år stod den på pebernødder, havregrynskugler og brunkager. Sidste år lavede vi også en omgang havregrynskugler, men vi kunne simpelthen ikke huske opskriften, så vi fandt en anden og lavede lidt om på den sådan som vi nu synes den skulle være. Og resultatet er blevet godt! Her er opskriften:

Havregrynskugler
50-100 stk. (alt efter størrelse)

350 g blødt smør
350 g havregryn
6 spsk kakao
250 g sukker
Pynt: kokos

Bland de tørre ingredienser sammen først og tilsæt derefter det bløde smør. Form derefter dejen til kugler og tril dem i kokos. Opbevares på køl.

Super nemme og meget lækre! Hemmeligheden ved gode havregrynskugler må være smør. For det er smørret der gør'et… :)

Brunkagerne er lavet efter Dr. Oetkers opskrift og pebernødderne er efter Claus Meyer, fra hans bog Almenak Julemad. Det hele er blevet super lækkert, så nu kan julen bare komme an!

2 kommentarer:

  1. Yum, hvor ser det lækkert og hyggeligt ud (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er intet bedre end julehygge med bagning af småkager - i hvert fald ikke efter min mening! :)

      Slet

Jeg takker, bukker og nejer for kommentarer :)